Ønsket

Har du også et ønske, du er bange for at realisere?

Jeg åbnede døren ind til øvelokalet på Holstebro Musikskole. I hjørnet stod – ET TROMMESÆT! Jeg havde bygget mine egne derhjemme af grydelåg, potter og puder. Så det mørkerøde Yamaha-sæt i hjørnet var lige ved at slå benene væk under mig. Jeg stivnede, men fik alligevel sagt pænt goddag til musiklæreren.

Nu sker det, tænkte jeg. NU NU NU!!! Om et par minutter sidder jeg og tæsker løs på et vildt fedt trommesæt.

De gav mig en øveplade og en marimba.

Den lader vi lige hænge lidt i luften…

En øveplade er en – ja, en plade. Man kan slå løs på den uden at forstyrre omverdenen synderlidt. Og hvis man bliver rigtig god, kan man komme i garden og gå med i optog på gågaden. Man får en fin uniform (i mit tilfælde karrygul) og en meget skinnende lilletromme, der kan hænge i en sele. En marimba er et grotesk stort instrument. Hvis en xylofon var en Porsche, så ville marimbaen sådan ca. være en gravko. Man slår på den med køller.

Siden har der hvilet en form for forbandelse over kombinationen “mig og trommesæt”. Det lader til, at det aldrig vil ske. Måske et hint fra den større verdensorden om, at jeg simpelthen bare er utrolig ringe til det. Men nu skal det dæleme være slut. Nu må vi se, hvad det kan.

PS: Holstebro Musikskole er et fantastisk sted. Jeg har siden hen spillet i masser af bands (strengeinstrumenter dog), og jeg havde bl.a. en dygtig guitarlærer, der hed Johnny Madsen. Tak til jer alle derude for en brav indsats 🙂

Akryl og oliepastel på lærred. Halvblank lakering.