Maleriet der ændrede det hele

Som symbolet på en identitet, der engang var, har jeg i mange år haft et indrammet bandfoto af mig og et par gutter hængende i stuen.

Jeg var musiker.

Vi havde slæbt en gammel sofa ud midt på en trafikeret vej i det indre Aarhus. Der sad vi så i vores overseje outfits og osede af overlegen ungdom.

Rent trafiksikkerhedsmæssigt klarede vi os lige igennem den vovede fotosession, men trioen blev aldrig til det store.

Alligevel identificerede jeg mig gennem et hav af bands og optrædender i et par årtier som musiker. Musikken og koncerterne var mit sprog og mit liv. På det tidspunkt troede jeg også, det skulle blive min fremtid.

I dag flyttede jeg rundt på det maleri, du ser her. Med et hjørne greb det fat i bandfotoet, som endte på gulvet. Glasrammen splintredes i 1000 stykker, og jeg stivnede.

Maleriet havde ændret det hele. Det havde smidt tidligere tider på gulvet.

Jeg er jo ikke musiker længere. Det har jeg bare bildt mig ind lidt for længe. Nu er jeg meget andet, og nye udtryksformer har erstattet gamle. Endelig stod det klart for mig!

Vi flytter os.

Akryl og oliepastel op lærred. Halvblank lakering.