Livets klare linje

Jeg er i fitnesscentret tre gange om ugen! Det kan man stort set ikke se…

Men indeni giver det mig en følelse af velvære – og kontrol. Et imponerende ydre er ikke målet. Men jeg vil sgu gerne have det godt.

Vi har jo fået det – og vi kan gøre med det, hvad vi vil. Altså livet. Det forpligter.

Og bedst som vi går og nyder kontrollen, bliver vi mindet om, at vi bare er marionetdukker, der følger en storyline, som for længst er nedfældet. Fra vugge – til grav.

Vi stod som på en linje. Det unge smaskforelskede par. Mig. Og så de to ældre herrer. Hver med vores bud på træning.

Det unge par var så elektrisk, at de faktisk nok burde være blevet hjemme. Spændstige kroppe, sitrende blikke, begær, liv!

I midten – af rummet og livet – forsøgte jeg at hive i to metal-wires, der så løftede noget ret tungt. Tror faktisk ligheden mellem mig og marionetdukken var slående!

Til sidst stod de to ældre herrer og snakkede om, at deres venner dør som fluer for tiden – imens de ikke rigtigt trænede.

Og der stod jeg så. Midt på livets klare linje og nød, at det hele ikke er op til mig. Livet går sin gang, fitness eller ej.

Akryl og oliepastel på lærred. Halvblank lakering.