Jeg har fået et højhus
Maleriet er solgt eller reserveret
Jeg har fået et højhus! Arh okay, det er måske liiidt overdrevet. Men jeg lejer mig i hvert fald ind et fantastisk sted på 9. etage i en vildt fed bygning med udsigt over hele byen, parken, skolerne, butikkerne, banegården, alle de studerende.. Kort fortalt kan jeg se det hele sådan lidt på afstand.
Og netop det med afstanden – eller “helikopterblikket” – det kan jeg godt anbefale. Faktisk tror jeg at mange at de folk, der styrer vores lille planet, kunne trænge til at få det hele lidt på afstand. Bare lige et smut til månen en uges tid – for så at kigge ned og tænke “hvad Sørensen er det egentlig, vi har gang i”.
I mit tilfælde er det rigeligt med højhuset. Udsigten og afstanden har allerede affødt et par gode idéer, som jeg har tænkt mig at gå ned på gadeplan og afprøve. Det er egentlig meget rart med sådan et højhus. Det skulle jeg have tænkt på noget før.
Akryl, oliepastel, mm. på lærred. Halvblank lakering.
Ikke på lager