Hvert år

Titlen nærmest landene på mig. da jeg malede de første flader.
Der er noget ved efteråret. Jeg bliver eftertænksom og fyldt med glæde over, at det hvert år kigger forbi.

Det giver mig ro at vide, at noget med sikkerhed vender tilbage. Hvert år.

Med sikkerhed..
Men hvad nu hvis det ikke gør?

Vi sad tre mand rundt om et bord.
I dag.

For få uger siden faldt den ene om på en sti ved sit sommerhus. Kortvarigt død. Han kunne sidde ved bordet i dag, fordi en forbipasserende handlede hurtigt. Eller fordi højere magter mente, det var for tidligt at smutte.

Den anden kæmpede for år tilbage mod kræften. Han vandt en kneben sejr og er mærket efter hård kamp. Det lunefulde glimt i øjet har han heldigvis endnu.

Hvert år.
En sjov størrelse, ikke.
Taknemmelighed.
De smukke tider kommer igen.
Lige indtil de ikke gør.

Det er banalt. Og nu skal vi jo ikke blive bange for at være til. Men som det blev sagt ved bordet i dag, så skal vi huske at værdsætte de små glæder.

Som for eksempel at efteråret hvert år med utrættelighed kysser os med sine vidunderlige forfaldne læber. Måske.

Akryl og oliepastel på lærred. Halvblank lakering.