For ti år siden

Jeg føler mig som en sommerfugl, hvor den ene vinge er de seneste ti år, og den anden er de næste.

Her svæver jeg rundt i min vugge som et produkt af fortid, fremtid og nutid. Vipper jeg med den ene vinge, er jeg styret af det, der var – vælger jeg den anden, forholder jeg mig til det, der kommer.

Imens råber jeg hult “Carpe diem” i et forsøg på at overbevise hele verden om, at jeg mest af alt lever lige nu.

Koordineres vores sommerfuglevinger overhovedet så bevidst? Eller ligger det dybere inde i maskinrummet – i DNA’en. Det er nok mere et vilkår end et værktøj.

Hvordan så dit liv ud for ti år siden? Var der mere arbejde, eller havde du lige sagt op? Var der mere familie og kærlighed, eller var der mest dig? Boede du et andet sted? Var du glad? Var du sur? Var du træt? Var du en anden? Har du lært noget? Og er det overhovedet det, vi skal?

For ti år siden i april flyttede vi ind – og et nyt eventyr foldede sig ud. Det har været skønt. Om ti år bor jeg her nok selv, eller måske er jeg rykket videre. Nogen i vores lille team er helt sikkert draget videre ud i verden. De skal ud og leve livet forlæns.

I går så jeg en sommerfugl i haven. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, den forstod ret meget. Den var der bare – og nød (ubevidst) foråret. Sådan skal resten af min dag være.

Akryl og oliepastel på lærred.
Halvblank lakering.