Det vi har sammen
Maleriet er solgt eller reserveret
Kender du følelsen af, at noget – desværre – lige er sket for sidste gang?
Sammen med et nysgerrigt og reflekterende ungt menneske har jeg “lige” set 7 sæsoner af serien Gilmore Girls. 153 afsnit + de fire ekstraafsnit af spillefilmslængde . Hvert eneste minut så vi sammen.
(Warning: spoilers kan herefter forekomme).
Vi har grinet – vi har grædt. Både undervejs og da det hele var slut. Tomrum… Kommer der flere afsnit – nogensinde? Formentlig ikke.
Jeg kunne have forsøgt selv. Men jeg var ikke kommet igennem, og det havde aldrig været det samme. Kun du og jeg ved, hvordan der skal reageres, når Luke og Lorelai endelig bliver gift, når Kirk får endnu et job, når Rory er Rory, og når Jess lukker afsnittet af med et “I love you”.
Jeg er dybt beæret over, at du ville se alle 153 afsnit med mig – og ikke mindst diskutere, hvad der var op og ned i intriger og menneskelige fejltrin.
Vi er alle forskellige. Personligt holder jeg mig til en lille inderkreds af familie og venner. Jeg bilder mig vist ind, at jeg fint kan det meste selv og alene. Men det er nu skønt at dele. Tak for din tålmodighed lille du. Det vil jeg aldrig glemme.
Akryl og oliepastel på lærred. Halvblank lakering.
Værket består af to malerier, der hver måler 120×120 cm.
Jeg anbefaler at hænge dem som vist på billederne med ca. 15 centimers mellemrum, så de samlet optager ca. 2,5 meter i bredden.
Ikke på lager