Det kommer til at gå dig godt

Hun lagde hånden på min skulder – så omsorgsfuldt på mig med et smilende glimt i øjet. Det kommer til at gå dig godt, sagde hun så.

Det var anden gang, de besøgte mig i mit lille galleri – ægteparret med det kreative liv. Et ægte par – som jeg kun kan se op til.

Og ved du hvorfor? – fortsatte hun. Fordi du er dygtig. Og fordi du er et dejligt menneske.

Måske så de det ikke, men mine øjne blev sgu lidt blanke. Og jeg måtte vist også lige synke en ekstra gang.

Det var virkelig sødt sagt. Og jeg tror faktisk, hun mente det. Det afslørede hendes blik nemlig.

Jeg holder selv meget af at give skulderklap. Måske er jeg lidt for rundhåndet med dem, og måske er de ikke altid helt berettigede. Men vi har brug for dem – altså vi mennesker, der går og kæmper med at få tingene til at lykkes, med at få enderne til at hænge sammen, med at finde en plads i livet, med at finde den eneste ene (samtidig med, at den også finder dig). For det kan godt være lidt hårdt engang imellem.

De gik videre ud i vinterkulden – men efterlod en varme hos mig. Måske kunne de se, jeg havde brug for den – eller måske deler de bare rundhåndet ud af skulderklap. I hvert fald var det lige, hvad jeg havde brug for. Tak for det.

Akryl og oliepastel på lærred. Halvblank lakering.