Det helt rigtige job
Maleriet er solgt eller reserveret
Det var en anden, der sagde det.
Det var ikke mig.
Jeg tænker meget. Faktisk alt for meget. Jeg tænker meget på, om jeg er havnet på den rigtige hylde? Mit job og liv er kaotisk. Jeg brænder for at male, men også for at udvikle nye koncepter, trykke på computeren og for at være iværksætter. Penge har aldrig været målet – jeg vil bare gerne se ting lykkes og vokse.
Men midt i tankemylderet og alle aktiviteterne kan jeg komme i tvivl. Det er vist meget menneskeligt.
Giver det overhovedet mening, det jeg går og gør?
“Du har det helt rigtige job”, sagde min gode ven så lige pludselig til mig. Han havde siddet og kigget lidt på mig, mens jeg fortalte om min kaotiske tilgang til hverdagen og livet. Og hans kommentar overraskede mig lidt.
Jeg ved det jo godt. Men engang imellem trænger vi til at høre det fra andre. Til at få bekræftet, at vi er på rette vej, og at der er mening med galskaben. Jeg var begyndt at tro for lidt på det. Det fik vi lige rettet op på.
Det var løvfaldssommer, og vi spiste videre – lige dér midt i livet, sensommervarmen og det begyndende efterår. Den bedste tid af alle.
Akryl og oliepastel på lærred.
Ikke på lager