Det er godt at græde
Maleriet er solgt eller reserveret
Der findes et magisk øjeblik. Overgangen fra tårer til smil – måske endda latter. Har du prøvet det? Oftest sker det, når et andet menneske forsøger at trøste og forklare, at det hele nok skal gå. Måske endda med en humoristisk kommentar, der vender tingene lidt på hovedet.
Jeg opfatter denne tragikomiske overgang som et tegn på, at tårer gør godt. For hvad symboliserer de egentlig? Når vores øjne bliver blanke, er det ofte et tegn på, at sorgen eller problemerne er ved at hobe sig op – og så er vi nødt til at lette lidt på følelses-ventilen. Bagefter får vi det bedre.
At græde kan have mange årsager. Grundlæggende for disciplinen er dog, at vi har fat i vores følelser. Hvis vi alle sammen græd lidt hver dag, tror jeg verden ville være et rarere sted. Det er godt at græde.
Akryl, kul, lak, mm. på lærred.
Ikke på lager