Da jeg startede en boghandel
12.000 kr.
Jeg har startet en boghandel.
Ikke sådan en Notting Hill-agtig hipster-boghandel, hvor Julia Roberts kigger forbi (havde det da bare været så vel).
Nej det er mere sådan en lidt moderne “woke”-agtig boghandel, hvor jeg sælger brugte bøger på nettet. Vandrehistorier om man vil. Nu må vi altså stoppe med at smide gode bøger i skraldespanden og med at fælde flere træer. Der er masser af eksisterende sider derude, der skal læses. Bøger der skal føles – ikke swipes.
Nå, men det var nu heller ikke fordi det skulle handle om endnu et af mine iværksætterprojekter – men snarere forestillingen om, hvad jeg vil fortælle børnenebørnene engang, når jeg stolt (?) beretter om mit livs bedrifter.
Bliver det om min tid som studerende? Min tid som underviser? Min tid som musiker? Min tid som alenefar? Min tid som boghandler? Min tid som trist? Min tid som glad? Min tid som ..
Hvad er det for en storyline, jeg er ved at skabe?
Hvilke handlinger og projekter er det, der beskriver mig?
Hvad er det for en selvbiografi, jeg ubevidst går og “skriver”?
Og er der nogensinden nogen, der kommer til at læse den..
Hvad vil du fortælle børnenebørnene, når de spørger, hvad du fik tiden til at gå med?
Akryl og oliepastel på lærred. Halvblank lakering.
Værket består af to malerier, der hver måler 120×120 cm.
Jeg anbefaler at hænge dem som vist på billederne med ca. 15 centimers mellemrum, så de samlet optager ca. 2,5 meter i bredden.
1 på lager