Belønningen

“Det koster 25 kr at tage et langt varmt bad derhjemme. Og når vi nu knokler løs her i fitnesscentret, så kan vi altså lige så godt få belønningen med”. Jeg var lige trådt ind i badeområdet, da en mand i nabo-brusenichen uopfordret startede samtalen. Hyggeligt, tænkte jeg.

Og jeg må jo give ham ret. At stå der og nærmest tjene 25 kr, mens varmt vand strømmer ned over ens udmattede muskler – det kan faktisk noget. Jeg plejer at nyde det i stilhed, men hva’ fa’n – vi kunne da godt snakke lidt.

Han var tidligere VVS’er og kunne berette, at en far til to teenage-døtre engang havde hyret ham til – i smug – at erstatte hjemmets varmvandsbeholder med en mikroskopisk én af slagsen. Det gav nærmest krigslignende situationer i hjemmet, når de to teenagere skulle i bad samme dag og deles om de få varme liter. Men belønningen kunne ses på regningen.

Min fysik har sit eget liv. Den brokker sig, selvom jeg ikke har bedt den om det. Så jeg prøver stædigt at arbejde i modsat retning ved at træne usmageligt mange gange om ugen. Det resulterer ofte i velvære – engang imellem det modsatte.

Belønningen er dog til at få øje på i det lange løb. Udover de 25 sparede kr pr. gang (hvis man altså ser bort fra selve fitness-abonnementet), så er det rart at investere i mit eget velbefindende og lidt dedikeret mig-tid.

Tak for snak og livsfilosofi til dig, der turde starte samtalen. Du har ret – vi skal huske at se de lyse sider i livet – og tage de belønninger, der engang imellem følger med. Så går det nemlig nok det hele.

Akryl og oliepastel på lærred. Halvblank lakering.