Jeg vandt i bob
Maleriet er solgt eller reserveret
Jeg vandt i bob! Eller dvs. sådan rent spilleteknisk – så tabte jeg.. big time.
Men jeg vandt alligevel. For i en time stod jeg rundt om en helt analog og meget offline træplade og puffede til nogle meget træ-agtige træringe sammen med mine to, efterhånden halvstore, døtre. Vi snakkede om alt og mest intet. Vi grinede og ærgrede os, når træringene bankede forbi målet og den sorte i stedet smuttede i (alle bob-kendere ved, at det ikke er godt!).
Så ja, min bob-tekniske uduelighed var enorm – men sejrsrusen over fantastiske 60 minutter i godt skærmløst selskab var mindst lige så stor. Som nogle af de kloge siger, er det ikke altid sejren og målet, der er det vigtigst – det er vejen derhen. Jeg glæder mig til flere bob-turneringer.
Akryl på lærred.
Halvblank lakering.
“Gallerilærred” i dobbelt dybde (4 cm).
Kan ophænges på to skruer i væggen.
Ikke på lager