Hvis livet var et dansegulv
Maleriet er solgt eller reserveret
Hvis livet var et danskegulv, ville jeg ret ofte blive budt op. Det lyder lidt kækt, men det skal forstås sådan, at jeg i det mindste ville være klar over det. Konteksten ville hjælpe mig til at forstå bejleriet.
Her i den virkelige verden tror jeg faktisk også, jeg ret ofte bliver “budt op til dans”. Både professionelt og socialt. Jeg opdager det bare ikke.
Er vi gode nok til at gribe nuet, se mulighederne og rent faktisk fatte og tro på, at nogen vil os noget? Måske endda noget godt. Jeg er ikke!
Når jeg går på arbejde i morgen, vil jeg forestille mig, at lygtepælen er en discokugle, at kaffemaskinen er fyldt med Chardonnay, og at kantinens bonede gulve er et dansegulv. Spændende, hvem der byder mig op til dans.
Akryl, oliepastel på lærred. Halvblank lakering.
Ikke på lager