Hvem er de andre?

Om lidt starter det hele igen. Efterskolen, skakklubben, det nye job, madpakkerne.

Alfabetet har vi styr på – sådan cirka da. Det starter med et “a” og lukker festen af på et bolleå. Sådan er det! Skakreglerne har ikke ændret sig. Opgaverne i det nye job er de samme som i det gamle. Og så er der lige madpakkerne – måske skulle man krydre med lidt oliven og tzatziki (inspireret af sommerens togter), men ellers ikke de store ændringer.

Men hvem er de andre? Altså de nye i klassen, de nye kollegaer, det nye skak-geni på holdet.. dem er vi da vist ikke så sikre på. Faktisk er det temmelig meget dem, vi går og tænker på her før det hele bryder løs – er det ikke?

For tiden har jeg isoleret mig selv en smule. Mest arbejdsmæssigt, men vist også på andre måder. Tror lige, jeg skulle have et break. Arbejdet er teknisk set det samme. Men der er noget, jeg mangler: De andre.. Fx kollegaerne. De der fantastiske typer, der render rundt og forstyrrer én midt i arbejdet, og som fortæller om deres syge moster over frokosten. Dem kan man faktisk godt gå hen og savne lidt.

Vi bruger meget krudt på at bekæmpe hinanden, vi mennesker. Men Gud hvor ville det være trist uden alle de andre.

Akryl, oliepastel.
Halvblank lakering.